Mandag tog Cecilie, Emilie, Marie og jeg til Williamsburg på opdagelse. Jeg havde kun været i Williamsburg et par gange på det tidspunkt (just for at finde en særlig restaurant, butik el. lign.), og det var derfor rigtig fedt at få udforsket området "på gadeplan". Vi startede ud med den lækreste pizza ever på Roberta's, som vi har fået anbefalet af vores gode veninde, Louise. Selve pizzariaets facade synes ikke at ligne noget særligt, men når man kommer indenfor finder man masser af mennesker og hyggelig atmosfære - og selvfølgelig virkelig, virkelig gode pizzaer. Jeg selv fik en m. tomat, ost, pesto og kartofler. Mums! Derefter gik vi på tur omkring i områder, der bl.a. førte os til endnu en - større end i Park Slope - Beacon's Closet og den fine East River State Park.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar